Nyhed

Dragehandsker

Få dine egne dragehandsker til leg, rollespil eller blot til at gøre din stil mere fantasy-agtig.

Der findes 4 størrelser (small, medium, large og ekstra large) og 2 forskellige længder (korte og lange). Alle handsker er af eget design og forskellige skælmønstre. Af skælfarver kan nævnes følgende: blå, rød, grøn, sort, orange, lilla, bronzetonet, guldtonet og aluminum - alle skæl er af anodiseret aluminium.

Vejledende priser (inkl. moms men ekskl. forsendelse)

Størrelse Længde Pris
Small Korte 300 DKK
Medium Korte 400 DKK
Large Korte 450 DKK
Ekstra large Korte 500 DKK
Small Lange 475 DKK
Medium Lange 500 DKK
Large Lange 550 DKK
Ekstra large Lange 600 DKK

Forsendelse koster 33 DKK - køber du for mindst 500 DKK, er forsendelsen gratis.

For at se hvilke handsker der lige nu er til salg - klik her.

Aranfells Handsker

Disse handsker har tilhørt en legendarisk adelig familie ved navn Aranfell. Handskerne bærer præg af deres våbenskjold - tre små gyldne stjerner over en stor gylden stjerne på grøn baggrund. Skællene skulle ifølge legenden komme fra dragen Arachi, som tak for deres høje agtelse for hendes skove samt beskyttelse.

Fakta:


Størrelse: Medium, korte
Farve: Grønne handsker med grønne og guld skæl.

Augrs Flamme

Fakta:


Størrelse: Medium, korte
Farve: Orange handsker med orange og bronze skæl.

Frostbider

Disse magiske handsker skulle efter sigende have den egenskab at tilføje ens våben frostens ånde, når man har dem på og bruger et våben i kamp. Handskerne er velsignet af dragerne Sariel (Isblomsternes Skaber) og Idrazir (Frostens Sendebud).

Fakta:


Størrelse: Small, korte
Farve: Blå handsker med blå og aluminums skæl.

Magtens Handsker

Ifølge legenden om den urgamle drage T'Galion (Magthaveren), så det var ham som uddelte magt til mennesker - og fratog den igen, hvis man mishagede ham. Hans yndlinge fik udleveret nogle særlige handsker som bevis på hans gunst - men de var også magiske og gjorde det nemmere at skaffe sig tilhængere. Meget få af disse handsker blev skabt, da de var meget magtfulde. T'Galion fik også velsignet mindre smykker til nogle udvalgte få, men deres magiske kraft kan ikke måle sig med handskerne. Handskerne skulle efter sigende være lavet af hans egne skæl.

Fakta:


Størrelse: Medium, lange
Farve: Lilla handsker med lilla og sorte skæl.

Vairyns Handsker

Legenden siger, at Vairyn var Den Store Skyggekriger i svunden tid, hvor han bekæmpede mørkets væsener (deraf hans tilnavn). Legenden beretter yderligere, at fordi han kæmpede som en sand kriger, at han vandt dragen Bellums (Krigerens) gunst og modtog et par handsker af dragen selv. Ifølge legenden er dragehandskerne lavet af Bellums egne skæl! Nogle er af den overbevisning, at dragehandskerne er magiske, men at magien kun virker for en sand kriger i Bellums (Krigerens) øjne.

Fakta:


Størrelse: Small, korte
Farve: Sorte handsker med sorte og røde skæl.